Et dokument på hjemmesiden kaldes en artikel. For at oprette en ny artikel kan du
1) Vælge menupunktet "Tilføj artikel" fra menuen "Dine genveje" eller
2) Finde det sted, hvor den skal ligge, fx under "Gruppe" -> "Grøn gruppe" og klikke på teksten "Ny" under listen af artikler.
Siden skifter nu så der øverst står "Submit an Article" - på dansk "Opret en artikel". Det er nu klar til at tilføje titel og indhold af artiklen.
1) Angiv Titel i den firkantede boks til højre for teksten "Titel" øverst på siden.
2) Skriv indholdet: Placer markøren i det hvide felt under det grålige område med symboler.
2.1) Hvis du allerede har skrevet din artikel i Word, kan du kopiere det ind.
2.1.1) Marker teksten i dit Word-dokument (Ctrl + a)
2.1.2) Kopier teksten (Ctrl + c)
2.1.3) Sæt teksten ind i artiklen.
2.1.3.1) Højreklik med musen på det ikon i det grå felt der har et W. Det står som fjerde symbol i anden linie.
2.1.3.2) Når teksten vises klikkes på knappen "Indsæt".
2.2) Hvis du har skrevet det i en email eller notepad kan du bruge kopier/indsæt på almindelig vis
3) Når teksten er færdig skal du angive oplysninger, så dokumentet vises korrekt på hjemmesiden
3.1) Først angives oplysninger så artiklen vises i den rigtige menu.
3.1.1) Hvis dokumentet er en meddelelse, der skal vises på forsiden: Angiv "Sektion" til "Nyheder" og "Kategori" til "Nyheder"
3.1.2) Hvis dokumentet hører under en gruppe: Angiv "Sektion" til "Grupper" og "Kategori" til den relevante gruppe. Artikler vedrørende det område en arbejdsgruppe administrerer lægges under gruppen. Så er det let at finde de artikler en gruppe vedligeholder.
3.1.3) I øvrigt vælges relevant kombination af sektion og kategori.
3.2) Kontroller at "Ja" er markeret udfor "Publiceret"
3.3) Kontroller at "Nej" er markeret ud for "Vi på forsiden", også selvom artiklen skal på forsiden!
3.4) I boksen ud for "Skribentalias" kan du skrive et navn, der på hjemmesiden vil optræde som den, der har skrevet artiklen i stedet for dit eget navn. Hvis du fx indlægger en artikel på vegne af Grøn gruppe, kan du i feltet skrive "Grøn gruppe".
3.5) Kontroller at der ud for "Start publicering" står en dato svarende til dags dato. Hvis du ønsker at artiklen først skal være tilgængelig på et senere tidspunkt kan du her skrive en fremtidig dato. Artiklen vil så dukke op på hjemmesiden fra den pågældende dato.
3.6) Kontroller at der ud for "Stop publicering" står en dato, der svarer til det ønskede. Datoen angiver hvornår artiklen ikke længere vises på hjemmesiden. Den bliver ikke slettet, men er blot ikke synlig længere. En administrator kan hente artikleln frem igen om nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at angive klokkeslet - en dato er tilstrækkeligt. Datoen skal være i formatet ÅÅÅÅ-MM-DD (år måned dag med 4-cifret årstal og bindestreg i mellem).
3.6.1) Hvis ikke artiklen skal udløbe skrives "Aldrig" i feltet.
3.7) Ud for "Adgangsniveau" kan vælges om artiklen skal være tilgængelig for alle.
3.7.1) "Offentlig": Normalt vælges dette niveau, da adgangen til artiklerne styres via menuerne og de bestemmer derved hvilke artikler der er tilgængelige for alle.
3.7.2) "Registreret": Artikeln er kun tilgængelig for brugere, der er logget på.
3.7.3) "Speciel": Artiklen er kun tilgængelig for redaktører og administratorer.
3.8) Metadata udfyldes ikke
3.9) Nøgleord udfyldes ikke
4) Gem artiklen ved at højreklikke på Gem-knappen øverst. Kontroller herefter at artiklen er placeret korrekt. Hvis ikke må du henvende dig til webgruppen, der så kan ændre artiklens placering.