Ved storskrald forstås større kasserede brugsgenstande fra husholdninger. Se vejledningen fra Fredensborg Kommune her:
Storskrald | Fredensborg Forsyning
Inden du stiller dit storskrald til afhentning, kan du se om din genstand er omfattet af storskraldsordningen i vores SORTERINGSGUIDE
Storskraldet skal sorteres korrekt og indenfor 4 områder. De er klart mærkede indenfor i rummet.
- Brændbart- større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx møbler, havemøbler, gulvtæpper, madrasser uden metalfjedre).
- Jern- og metalgenstande- større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx cykler, barnevogne, sengebunde, tørrestativer).
- Elektronik affald- større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx hårde hvidevarer, fjernsyn, computer, CD-/DVD-afspiller, husholdningsmaskiner, motorplæneklipper - tømt for benzin og olie).
- Fjedermøbler - Fx springmadrasser).
Storskrald må ikke afleveres i papkasser eller plastsække. Vi tager ikke ukorrekt sorteret og/eller emballeret storskrald. Dvs. at hvis dit storskrald ligger sammen med elementer som defineres som IKKE storskrald (se nedenunder) så lader vi det hele ligge. Ligeledes kan afhentning nægtes hvis storskraldet ligger i en bunke, der kan udgøre en fare for skraldemanden ved håndtering af storskraldet.
Møbler, hårde hvidevarer og andre indbo genstande, kan afleveres som de er, undtagen møbler og genstande som indeholder glas eller spejle.
Eneste undtagelse fra ovenstående er: Tekstil affald i klare plasticsække må gerne stilles i rummet
IKKE Storskrald:
Dødsbo, dagrenovation, paller, bygningsaffald, bygge- og anlægsaffald, beton ting (inkl. parasolfod), bildele, spejle, glas/glasborde, glasemballager, papir, pap, juletræer henregnes ikke til storskrald.
I øvrigt henvises til Sorteringsguiden Bemærk også, at gamle affaldsstativer og plastbeholdere ikke tages med som storskrald, men skal afleveres på genbrugspladsen.